Audiosupport tilbyder salg af udstyr til musikbranchen.
Salg/Import Vi har en årelang erfaring og tilknytning til musikbranchen, og fungerer som importør af diverse mærkevareprodukter. Heriblandt Morley (USA). Disse produkter sælges udelukkende gennem forhandlere, og vi henviser gerne til butikker, webshops, som fører vore varer. Men vi sælger ikke direkte til slutbruger.
Efter et travlt NAMM show, kan vi tilføje endnu en mærkevare til vores sortiment, nemlig Dean Markley, som bl.a. er kendte for deres Blue Steel strenge. Også standardstrengene er godt kendt blandt mange guitarister, og den nyeste HELIX serie er en fantastisk serie, som kommer til at præge markedet. Alle produkter kommer fra Dean Markley i Californien, og udover strengene er firmaet kendt for sine glimrende lydhulsmikrofoner.
Amerikanske MXL tilbyder et bredt sortiment af mikrofoner til studie, broadcast, live og videoformål. Firmaet Marshall Electronics er kendt i den amerikanske TV/Video og broadcast branche, og MXL er kun et af firmaets mange aktiver, selvom der her er tale om USA´s bedst solgte mikrofonlinie. Et spændende sortiment, som vi er stolte af at kunne tilføje. www.mxlmics.com
Efter at have solgt en kæde af musikbutikker i Florida, købte Elliott Rubinson i 1997 Dean Guitars, som på det tidspunkt var et lille nichefirma med ganske få designs, lavet af Dean Zelinsky tilbage fra 1976. I dag er Dean Guitars et af branchens bedst kørende guitarsbrands, og tilbyder omkring 400 forskellige variationer/modeller, lige fra heavy guitarer og basser, til akustiske og bluegrassinstrumenter. Firmaet ejer desuden Luna Guitars, samt DDrum. www.deanguitars.com
Source Audio er et af de mest innovative pedalfirmaer på markedet, og de har de seneste år modtaget et utal af awards for sine nye produkter. Firmaet er ikke særlig gammelt, men er vokset med raketfart, og vi er spændte på at kunne præsentere de mange spændede effekter til guitar/bas. www.sourceaudio.net
Igennem mange år har vi arbejdet med nogle af de bedste folk i musikbranchen, og Morley er vort første agentur hos Audiosupport. Vi var aldrig i tvivl om at disse fine produkter, alle fremstillet i USA, skulle være en del af vores sortiment. Et gammelt velfungerende firma, med et godt produkt, som har været solgt i DK siden de tidlige 70´ere.